Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i spiloplevelsen, hele hjemmesiden ientyndtråd.dk og undersiden everydayuniform.dk.
Undervisningsmaterialet er udviklet til samfundsfag i 8-9 klasse, samt samfundsfag på STX (A niveau). I En Tynd Tråd kan anvendes uafhængigt af lærervejledning og opgaver, og materialet er endvidere også relevant at inddrage i tema- og projektforløb, globale dannelsesforløb og lignende specialtilrettelagte undervisningsforløb, i grundskolen og på HF og HHX.
Du vælger selv hvordan du vil anvende materialet, men vi anbefaler, at du undersøger hjemmesiden, som forberedelse til undervisningen. På denne hjemmeside findes relevant fakta og de informationer, som eleverne har behov for. De kan f.eks via ordbogen (LINK), undersøge de mest udbredte begreber i forbindelse med emnet, og klikke på overskrifterne for at finde yderligere forklaringer af begreberne.
Hvis du har brug for inspiration til din undervisning, så klik ovenfor, hvor du kan du vælge inspiration til grundskolen eller til STX. Herunder finder du én samlet lærervejledning samt forskellige opgaver til din lektionsplan.
Projektet er udviklet med henblik på at skabe et tilgængeligt undervisningstilbud, som lærere og undervisere kan omsætte til relevant, vedkommende og kompetenceudviklende undervisning. God fornøjelse!