Arbejdsforhold
En af de helt store udgifter, er hos tekstilarbejderen. Tekstilindustrien er blevet afhængig af lavtlønnet arbejdskraft, og det gælder især producenterne i de asiatiske udviklingslande.
Vidste du at
1 ud af 6 af verdens samlede arbejdskraft er beskæftiget indenfor modeindustrien.
(Cheney, 2016)
I et stort land som Indien, kan der være stor forskel på den etiske standard i hver virksomheds forsyningskæde. Indien lider under, at de mange brands, der har fabrikker i landet, ikke er underlagt et standardregelsæt. Nogle regioner har lavet lokale reguleringer, men der findes ikke nationale regler. (The India Committee of the Netherlands, 2016)
Ved en undersøgelse af fem tekstilfabrikker i Indien, lå månedslønnen mellem 150 og 385 danske kr. om måneden. De fleste arbejdere sender tilmed det meste hjem til familie, så deres søskende kan gå i skole. (Hatting og Licht, 2020) I Danmark har vi stærke fagforeninger, som sikrer ordentlig løn og arbejdsforhold. Indiske arbejderes rettigheder bliver ofte overtrådt, og det kan være umuligt for tekstilarbejderne at organisere sig eller oprette fagforeninger - enten pga. kulturen i landet eller deciderede forbud.
Vidste du at
Hvis prisen på tøj, der bliver produceret i Indien, blev hævet med ca. 1,5 kr. pr. stykke tøj,
ville det være nok til at få alle tekstilarbejdere i Indien ud af fattigdom. (The Cut, 2018)
Vandforbrug
I Danmark gør vi heldigvis meget for at beskytte vores grundvand. Der findes reguleringer for, hvor tæt på et vandløb en landmand må sprøjte sin mark, og vi har store og effektive rensningsanlæg. Det kan være nemt at tage for givet, at vandet fra vandhanen er lige til at drikke.
Vidste du at
I Indien har 50% af befolkningen ikke adgang til rent drikkevand. (UNICEF, 2017)
Indien er et af de lande, der dyrker mest bomuld, og er samtidig et af de lande, der skal bruge mest vand på det. I Inden kræver det 6,67 m2 bomuldsmark at producere én bomuldst-shirt. Og der skal bruges ca. 4.700 l vand til det. Det er næsten ligeså meget vand, som en dansker i gennemsnit bruger om måneden. (Bolius, 2020)
CO²-udledning
Tøj- og skoindustrien står for 8 % af den globale klimapåvirkning. Det er mere end det samlede aftryk fra alle internationale flyvninger og søfart lagt sammen. (cleanclothes.org, 2018)
Når man regner et stykke tøjs miljøbelastning ud, skal man lave en livscyklusanalyse. Her tages der højde for alle dele af tøjets liv; fra udvinding af råmaterialer, produktion af produktet, transport, vedligeholdelse og reparation af tøjet, til der, hvor det ender sit liv.
Vidste du at
En bomulds t-shirt udleder alene 13,3 kg CO². Hver dansker bruger i gennemsnit 15 kg tekstil om året (Nordisk Ministerråd, 2014)
Dét CO²-aftryk fortsætter med at stige, efter tøjet forlader butikken. Vask og tørring af tøjet gennem hele dets levetid hæver CO²-aftrykket yderligere. Aftrykket kan nemt reduceres ved at ændre på tekstilerne og tøjets design, og du kan overveje om dit tøj skal vaskes i koldt eller varmt vand, og om det skal tørretumbles og måske stryges - det gør en stor forskel.
Giften i din t-shirt
Det, du har på din krop, kan også trænge ind i din krop. Og rigtig meget tøj indeholder giftige kemikalier, der bl.a. er blevet brugt til at blege tøjet, give det mere glans og forhindre dårlig lugt. Og kemikalierne forsvinder altså ikke bare efter én vask - og ikke engang ikke efter 10 (Hatting og Licht, 2020)
Mange af disse stoffer og giftige kemikalier bliver siddende i tøjet i mindre mængder. Og det er disse stoffer, der med tiden kan hobe sig op i vores kroppe og give skadelige effekter over tid. Det kan f.eks. fremme udviklingen af kræft, allergi og hormonforstyrrelser (Rovira & Domingo, 2019)
Hvis du gerne vil have tøj og tekstil, som ikke er skadeligt for dig, så kan du lede efter OEKO-TEX100-certificeringen. Her er du garanteret at slutproduktet er fri for skadelige kemikalier. Du kan læse mere om certificeringer her.